I 1998 udarbejder DSB planen “Gode Tog til Alle”, som gør det nødvendigt at indkøbe nye moderne tog. En del af planen går ud på højhastighedstog mellem Århus og København og flere direkte forbindelser mellem Øst og Vest.
De nye tog blev leveret af det italienske firma Ansaldobreda – designet af Pinifarina (der også designede biler for Ferrari).
I år 2000 aftales det at indkøbe tog for 5 milliarder kroner – i alt 83 togsæt.
Oprindeligt skulle IC4-togene have suset afsted allerede i 2003. Dette tidspunkt er dog blevet skubbet mange gange.
Kun ganske lidt af togsættet er “standard” – DSB har spillet en stor rolle i design af togsættet bl.a. valg af motor.
Projektet har være plaget af mange fejl – det største problem har været at ATC-systemet ikke har fungeret som det skulle. ATC står for Automatic Train Control og er et vigtigt sikkerhedssystem som f.eks. skal hindre et tog i at køre frem for stopsignal.
Andre fejl, som strømsystemer der forstyrer hinanden og et dårligt samspil mellem motor og gear, resulterede i at det første IC4-testtog i Danmark efter kort tid fik udskiftet sin motor.
IC4-togene er længere end IC3-togene. Den maskimale størrelse på et IC3-tog er fem togsæt, hvilket svarer til 294 meter. Når fire IC4-tog er sat sammen skal der være 330 meter til rådighed før alle dørene på toget kan åbnes til perron. Togets maksimale længde er 344 meter langt.
På stationerne Høje Taastrup, Korsør, Fredericia, Nyborg, Ringsted, Sorø og Middelfart er der sket forlængelse af perornen – og på København H er perronen forlænget ind under selve hovedbanegården..
Da InterCity trafikken startede var det med de lange røde togsæt; herover fotograferet på Holstebro Station i starten af 90´erne umiddelbart inden de blev afløst af IC3.
Sammenligning af IC3 og IC4
IC3 og IC4 repræsenterer to forskellige generationer af danske dieseltog, og forskellene mellem dem er tydelige både i størrelse, ydelse og kapacitet. IC4 er betydeligt større og tungere end IC3, med fire vogne mod IC3’s tre og en vægt på 160 tons mod 97 tons. Det giver plads til langt flere passagerer – 205 sæder i IC4 mod 144 i IC3 – og IC4 har desuden lavgulvssektion, som forbedrer tilgængeligheden. IC4 er også hurtigere og kraftigere, med en topfart på 200 km/t og højere acceleration, drevet af fire motorer med næsten dobbelt så høj effekt som IC3’s. Begge tog bruger mekanisk transmission, men IC4 har en ekstra dynamisk bremse, der forbedrer bremseevnen.
Indretningsmæssigt har IC4 flere vestibuler, men samme sædeopstilling og antal toiletter som IC3. IC3 blev leveret af ABB Scandia fra slutningen af 1980’erne til midten af 1990’erne, mens IC4 blev leveret af Ansaldobreda fra 2008. Begge tog kan køre i op til fem sammenkoblede sæt, men IC4 får nedsat hastighed ved mere end fire. IC3 findes i et større antal og har haft en længere og mere stabil driftshistorik, mens IC4 markerer et nyere, men også mere komplekst kapitel i dansk togdrift.
Hvordan går det med IC4?
Her er kronologisk status for IC4.
Januar 1998
Gode Tog til Alle
DSB fremlægger planen “Gode Tog til Alle” – og gør det klart, at nyt materiel er afgørende for at planen kan gennemføres. Meget regionaltogsmateriel er gammelt og der mangler siddepladser på de lange strækninger mellem landsdelene.
December 2000
Kontrakt med Ansaldobreda
Efter bud fra bl.a. Siemens, Alstom og Bombardier faldt valget på italienske Ansaldobreda. DSB bestiller 83 dieseltogsæt til levering 2003-2005. DSBs forventning er at der fra 2004 er leveret så mange af de nye togsæt at InterCity Lyn køreplanen kan forbedres væsentligt på mange strækninger.
November 2002
IC2
DSB udvider aftalen med Ansaldobreda og bestiller yderligere 23 tog – af typen IC2 tiltænkt sekundære strækninger, men med mulighed for at køre sammenkoblet med IC4 på sigt.
August 2003
Det første IC4-togsæt i Danmark
Det første IC4-tog blev sejlet til Århus, hvor toget skulle testes og efterfølgende typegodkendes. Ansaldobredas personale skulle fortage test og prøvekørsler.
Sommer 2004
Prøvekørsel med IC4
Først et år efter toget var ankommet til Danmark blev de første testkørsler udført. Togets systemer var dog så ustabile at de måtte afbrydes. Flere togsæt blev leveret, men fejl på fejl afbrød og udsatte testkørslerne
Juni 2007
Første prøvekørsel med passagerer
I starten af 2007 fik IC4 tilladelse til at køre i prøvedrift i normal trafik – og 25. juni 2007 kørte IC4 (MG 04) for første gang med passagerer mellem Århus og Lindholm.
Toglyde.dk var med på en tur fra Århus til Randers i starten af juli. På turen var der teknikkere med – heriblandt en ingeniør, der ved hver station tog nærbilleder af perronkanten og det lille dørtrin.
Selvom IC4-togene måtte køre med passagerer manglede der stadig en masse godkendelser, f.eks. måtte de ikke køre sammenkoblet med andet IC4-togsæt.
Marts 2008
Prøvekørsel med IC4 indstilles
Flere passagerer klager over ubehagelig lugt fra togets udstødning og togene tages derfor ud af prøvedrift – og tilbage til værkstedet for ombygning.
August 2008
IC4 i landsdelstrafik
IC4-togsæt indsættes i overvåget prøvedrift fra København til Aalborg. Togsættet var blevet godkendt til at køre gennem Storebælts tunnelen, men stadig ikke sammenkoblet.
Maj 2009
Toget typegodkendes
Lige knap 6 år efter det første togsæt var ankommet til Danmark lykkedes den endelig Ansaldobreda at få IC4-toget typegodkendt til sammenkobling.
IC4-toget benyttes nu i flere ordinære InterCity og InterCity Lyn afgange – og fra starten af 2010 også som såkaldt “InterCity Lyn NonStop.”
November 2011
Bremseproblemer – alle IC4-tog tages ud af drift
Da to IC4-togsæt med bare få dages mellemrum har problemer med at bremse – og det ene kun lige når at få standset før påkørsel med et godstog, bliver samtlige IC4-togsæt taget ud af drift.
Juli 2012
IC4 i drift igen – igen
Havarikommissionens foreløbige konklusion er at forkert data til ATC-systemet, sammen med en udkoblet magnetskinnebremse og særlig glatte skinner, var årsag til den ekstraordinære lange bremselængde.
Tekniske undersøgelser fandt ingen fejl på togets bremser – og IC4 blev igen sat i gradvis drift.
Juli 2013
Nu kører det for IC4 … eller?
DSB har modtaget 73 af 83 togsæt. Kun ca. 20 i drift. Resten under opgradering eller reparation.
August 2013
Alle tog leveret
Det sidste og 83. IC4-tog ankom til Danmark onsdag den 28. august 2013.
På dette tidspunkt er det kun 23 IC4-togsæt der er i drift.
April 2014
Transportminister tror ikke længere på IC4
Transportminister Magnus Heunicke udtaler, at IC4 næppe kommer i fuld drift som planlagt. DSB beholder derfor dobbeltdækkervogne, som ellers skulle udfases.
December 2014
PROSE-rapporten
En uafhængig schweizisk rapport konkluderer, at IC4/IC2 er en dårlig investering, men at togene bør færdiggøres og videreudvikles for 112–163 mio. kr., så op til 77 IC4 kan være i drift i 2019.
2015
Øget drift, men stadig ustablit
DSB rapporterer, at ca. 36 IC4-tog dagligt klargøres til drift. Togene bruges både i fjern- og regionaltrafik, men driftsstabiliteten er fortsat lav (ca. 7.700 km mellem hændelser).
Maj 2016
IC4 skal udfases kontrolleret
Transportminister Hans Christian Schmidt udtaler, at IC4 aldrig kommer til at afløse IC3 og bør udfases kontrolleret.
December 2016
DSBs minimalistiske indsættelsesplan
DSB beslutter, at IC4 fremover primært skal bruges som regionaltog.
Planen indebærer 77 IC4-togsæt i alt – heraf ca. 40 i daglig drift. Resten som reserve og til vedligeholdelse.
IC4 forventes at blive i drift frem til ca. 2027.
2017
Skrotning af IC4 og IC2 begynder
DSB skrotter 5 IC4- og 8 IC2-togsæt, der vurderes uegnede til opgradering.
2019
IC4 fortsat i begrænset drift
Ifølge PROSE-planen skulle op til 77 tog være i drift i 2019, men DSB når ikke dette mål. IC4 anvendes fortsat primært som regionaltog i Jylland og på Fyn.
2020
Rigsrevisionen
Rigsrevisionen kritiserer DSB og Transportministeriet for håndteringen af IC4-projektet og manglende fremdrift i 2014–2016.
DSB har på dette tidspunkt taget 11 IC4-tog ud af drift permanent.
2021-2023
Gradvis udfasning
IC4 anvendes fortsat i regionaltrafik, men i faldende omfang i takt med elektrificering og indkøb af nye tog (bl.a. Siemens Vectron-lokomotiver og kommende eltog).
2024-2025
IC4 nærmer sig endelig udfasning
DSB forventer, at IC4 udfases helt i takt med leveringen af de nye elektriske tog (”Fremtidens Tog”), som efter planen skal være i fuld drift i anden halvdel af 2020’erne.
toglydeDKs første tur med IC4
I sommeren 2007 var det tid til min første tur i et IC4-tog.
Min planlagte prøvetur var med afgang fra Århus H torsdag eftermiddag i den første “offentlige” uge, hvor togsættet er indsat i prøvedrift på to daglige afgange. Jeg var på perronen i god tid – også en togteknikker med en bærbar computer sad og ventede på at skulle med .
Det flotte tog rullede ind på spor 2. Mens jeg stod der og beundrede toget sammen med en Arriva-togmand, var der sågar nogle der gik forbi toget, som om det “bare” var et hvilket som helst tog… tsk tsk
Døråbningen tager længere tid end man er vant til på IC3, da et lille trin skubbes ud – og først herefter sker døråbningen. Allerede fra starten var der lidt problemer med dette trin – nogle gange kører det ikke korrekt ind igen når toget skal afsted og afgang forsinkes en smule – dette skete f.eks. ved Randers på prøveturen.
På turen var der teknikkere med – heriblandt en ingeniør, der ved hver station tog nærbilleder af perronkanten og det lille dørtrin. Højden på pernonnerne varierer en del og for at få overblik over dette indsamlede de disse data.
Turen bar i stor grad præg af hygge. Flere DSB ansatte var med toget, heriblandt pensionerede, som fik en god togsludder og talte om ligheder og forskelle mellem IC4 og IC3.
Da jeg stod af i Randers, var jeg en god togoplevelse rigere – og var overbevidst om at vi var et lille skridt tættere på at dette og andre IC4-togsæt blev indsat som “rigtige” InterCity-tog.
Sådan skulle det imidlertid ikke gå.
/toglydeDK