Til venstre det tyske udgangspunkt - til højre det danske lyntogsæt Nordjyden. Læg mærke til at det tyske tog ikke kan deles på midten, som i den danske version.
Foto (dansk togsæt): Henrik Livbjerg Hansen
De nye MA-lyntog tages i brug i lyntogene Limfjorden og Nordjyden og fra 1966 også i Kongeåen og Sydvestjyden.
I 1967 var to MA-lyntog impliceret i et større uheld. På grund af motorproblemer standsede lyntoget Sydvestjyden lidt udenfor Odense - og misforståelser af meldninger var årsag til at togsættet Nordjyden med 70-80 km/t kørte op bag i det holdende togsæt.
Her på toglyde.dk kan du læse mere om ulykken: Danske togulykker
Foto: (C) Polfoto 1967
En enkelt togvogn blev totalskadet og genopbygningen af de ødelagte togsæt og hjemskaffelse af reservedele strakte sig over et års tid, hvorefter de to togsæt igen kunne sættes i drift.
I 1983-84 gennemgik alle MA-togsæt en komplet renovering indvendig og blev malet sølvfarvede. Denne farve gav herefter togene øgenavne som Staniolekspressen - og kælenavnet Sølvpilen.
Rød bemaling - og sølvbemaling.
Men selvom MA lyntogsættene var blevet renoveret indvendigt og fået sølvbemaling i 1984, var de rent teknisk og mekanisk meget nedslidte og i 1990 tog DSB togene ud af drift - og de blev, ligesom de lange røde InterCity-tog, erstattet af helt nye IC3-togsæt.
Foto: toglyde.dk
Efter flere forgæves forsøg på salg af de gamle "Sølvpile", besluttede DSB sig for at ophugge MA´erne. Denne beslutning var dog ikke populær i befolkningen og de blev derfor i stedet kørt til opbevaring, for at vente på en eventuel køber.
Mens passagervognene blev opbevaret i Rødby Færge, ventede motorvognene på deres skæbne i København.
MA-togene var imidlertid i en flot stand efter polske forhold - og det private polske jernbaneselskab LKR viste interesse for de parkerede danske togsæt.
Forhandlinger førte til at 10 motorvogne og 29 mellemvogne blev solgt for kr. 750.000. Trafikminister Kaj Ikast kaldte hele projektet en "Folkegave" - og det polske selskab og polske personale modtog undervisning i at drive et jernbaneselskab; og naturligvis at køre togene.
Alle skilte var stadig på dansk i MA-togsættene, så det polske togpersonale måtte i nogen udstrækning gætte på funktionerne.
Foto: toglyde.dk
I sommeren 1993 havde 5 togsæt endelig fået lov til at komme i drift; efter kludder med godkendelser, køreplaner m.v.
Køreplanerne var dog elendige og jernbanestrækningerne så nedslidte at makshastigheder var på omkring 50 km/t - passagerne blev væk og tog i stedet busser og bil. I starten af 1994 gik LKR konkurs og senere samme år blev MA-togsættene solgt til ophugning.
En enkelt motorvogn og tre mellemvogne blev ikke solgt til Polen - og er bevaret af DSB Museumstog. MA460 er til tider på køretur med jernbaneentusiaster i forbindelse med arrangementer på Jernbanemuseet.
Toget er i øvrigt det mest populære togsæt på Jernbanemuseet målt efter besøgsinteresse.
Teknisk Data: