Ulykke på Storebæltsbroen
Lyntog bestående af 2 IC4-togsæt kolliderer med en lastvogstrailer, der er faldet af et godstog. Hændelsen finder sted på Storebæltsbroen onsdag den 2. januar 2019 - og skal vise sig at blive den værste togulykke i Danmark i mange år.
Hændelsen undersøges i øjeblikket af havarikomissionen.
8 dræbte og 16 kvæstede.
Foto: tv2.dk
IC4-tog der ikke ville bremse
4. november 2011 har et IC4-togsæt svært ved at bremse korrekt ved Høje Taastrup og 7. november 2011 passerede IC4-lyntog signal ved Marslev station med høj hastighed - og standsede kun 374 meter bag et holdende godstog. Togsættet brugte næste 3 km på at bremse ned fra 180 km/t - hvilket normalt skulle kunne gennemføres inden for 2 km.
I begge tilfælde var der ikke overensstemmelse med den hastighed togets computer registerede og den hastighed toget reelt kørte.
Havarikommissionens foreløbige konklusion er at forkert data til ATC-systemet, sammen med en udkoblet magnetskinnebremse og særlig glatte skinner, var årsag til den ekstraordinære lange bremselængde.
Foto: toglyde.dk
S-togsulykken ved Lyngby
Et S-tog fra Holte kører op bag i et holdende S-tog med 60-70 km/t ved Lyngby Station. 2 passagere og 1 lokomotivfører blev alvorligt kvæstede - og der var omfattende materiel skade.
Signalerne var svære at aflæse pga. snefygning med tøsne, som klæbede til signalerne.
Toget blev ikke bremset i tide ved stopsignal.
Foto: S-togsulykke Lyngby 2005 - (C) toginfo.dk
Togsammenstød i Holstebro
1. juni 2004 koliderede to regionaltog, da et tog afgik fra Holstebro station, uden at lokomotivføreren sikrede sig, at der var afgangssignal.
2 passagerer kom alvorligt til skade og 24 passagerer kom lettere til skade.
Foto: Ukendt
IC3 uheld ved Tommerup
IC3-uheldet i Tommerup kunne have udviklet sig til en større katastrofe. Et IC3-tog er på vej til København med en fart af 150 km/t, da det bageste hjulpar pludselig hoppede af sporet. Der var 75 passagerer ombord i toget, som blev stoppet uden at nogen kom noget til. Årsagen til ulykken var brud på jernbanelegemet.
Foto: Ukendt
S-togsulykken i Holte
November 2002 stødte et S-tog sammen med et afsporet S-tog i Holte. Uheldet skyldes, at et togsæt under rangering til vendespor kørte over sporstopper og afsporede. 1 passager dræbt og 5 såret.
Foto: Tommy Jørgensen - www.tommys-trafikside.dk
Ulykken ved Kølkær
Ved ulykken kolliderede to regionaltog fra henholdsvis Herning og Vejle frontalt på selve Kølkær station og 3 personer blev dræbt og 39 personer blev kvæstet.
Mens toget fra Herning kører langsomt i spor 1, kommer toget fra Vejle. Dette tog kører også ind i spor 1, hvor det kolliderer frontalt med toget fra Herning. Hastigheden i kollisionsøjeblikket er ca. 116 km/t.
Årsagen til sammenstødet er at lokomotivføreren i toget fra Vejle ikke har reageret på indkørselssignalet til Kølkær station, der viste stop.
Foto: Ukendt
Regstrup-ulykken
To regionaltog støder frontalt sammen et par hundrede meter uden for Regstrup Station ved Holbæk. 180 passagerer slipper uden alvorlige kvæstelser.
Foto: Ukendt
HHGB-ulykken; Nordsjælland
På eftermiddagen den 1. maj 1997 kolliderede to tog frontalt mellem Firhøj og Søborg T på Helsingør-Hornbæk-Gilleje Banen. Årsagen til ulykken var at lokomotivføreren i det ene tog lod toget afgå fra Firhøj station inden det modkørende tog var ankommet. 2 blev dræbt og 3 personer såret.
Foto: Ukendt
Sammenstød ved Jelling
De to regionaltog var så sammenfiltrede, at den ene togstamme måtte skæres op på stedet for at blive bragt bort. To modsat rettede linier mødes i Jelling og afventer hinanden. Af ukendte årsager kørte det ventende tog for tidligt ud. 51 blev kvæstet, flere alvorligt.
Foto: Jørgen Gade (c) På sporet af 90´erne - forlaget Holsund
Mundelstrup-ulykken
Et IC3 tog kører sammen med et regionaltog ved Geding/Mundelstrup nordvest for Århus. Fem kommer alvorligt til skade, 10 kommer lettere til skade.
Foto: Ukendt
Næstved
Tomme godsvogne, fra et rangerende godstog syd for Næstved Station, vælter ud på hovedsporet, netop som et regionaltog passerer. To dræbes, fire passagerer kvæstes.
Foto: Allan Støvring Nielsen (c) På sporet af 90´erne - forlaget Holsund
Roskilde
MZ lokomotivet, der var trækkraft for InterCity nattoget "Natteravnen" kørte med ATC i prøvedrift. Af ukendte årsager var ATC slået fra, så toget ikke blev nødbremset, da det kørte med al for høj fart. Toget blev afsporet på Roskilde station 28. december 1992 - en lokomotivfører dræbes og to passagerer kvæstes let.
Foto: Jan Forslund (c) På sporet af 90´erne - forlaget Holsund
S-togs ulykke, Dybbølsbro
Den 19. august 1991 overser en lokomotivfører et stopsignal, og to S-tog kører sammen på Dybbølsbro Station. En dræbt og 70 tilskadekommende.
Foto: Torben Liebst (c) På sporet af 90´erne - forlaget Holsund
Intercitytog-ulykken ved Sorø
April 1988 afsporede og væltede et intercitytog under indkørsel i Sorø på grund af for høj hastighed. 8 blev dræbt og 72 såret. Sorø-ulykken er den største danske togulykke i nyere tid.
Foto: Ukendt
S-togsulykken ved Østerport
September 1973 stødte to S-tog sammen ved Østerport. Ved uheldet, der antageligt skyldes forkert opfattelse af et signal, blev 3 personer dræbt.
Foto: Ukendt
Lyntog-ulykken ved Marslev
Ved lyntogsulykken den 10. august 1967 kl. ca. 10.10 blev det standsede lyntog Sydvestjyden påkørt bagfra med 70-80 km/t af lyntog Nordjyden.
Ved påkørslen omkom 11 passagerer, 17 blev alvorligt kvæstet og 19 lettere kvæstet.
På grund af maskinproblemer standsede lyntog Sydvestjyden (tog 38) ved mellembloksignal (AM-signal) 1244 ca. 4,7 km øst for Odense. Sydvestjyden holdt med bagenden ca. 114 meter før signalet og forenden ca. 35 meter efter signalet - kun omkring 20 meter fra den "kontakt", der ville have bragt signalet fra "kør igennem" til "stop".
På grund af det standsede lyntog Sydvestjyden viste det foregående AM-signal 1264 (ca. 2,7 km øst for Odense) "stop" for tog 40 lyntog Nordjyden.
Nordjydens lokomotivfører fik af fjernstyringscentralen i Odense telefonisk tilladelse til at passere signalet. Personalet i fjernstyringscentralen undlod at benytte den såkaldte togtidsskriver, der kunne have afsløret, at årsagen til at signalet viste "stop", kunne være det holdende Sydvestjyden.
Lokomotivføreren på lyntog Nordjyden genoptog kørslen i overensstemmelse med tilladelsen. Hastigheden frem til næste signal måtte under sådanne omstændigheder - den gang - ikke overstige 30 km/t.
Da lokomotivføreren på god afstand kunne se næste signal (AM 1244, som Sydvestjyden som nævnt kun delvist havde passeret) vise to grønne lys lodret over hinanden (signal "kør igennem"), satte han farten op. På grund af træer og en kurve kunne han imidlertid ikke se, at der før signalet holdt et andet tog - Sydvestjyden - og at signalet gjaldt for dette tog.
Det holdende lyntog blev påkørt med 70-80 km/t og blev skubbet så langt frem, at AM-signal 1244 skiftede til "stop" og indikeringen af afsnittet efter signalet skiftede fra grøn til rød i fjernstyringscentralen i Odense.
Kollisionen var så kraftig, at flere vogne blev trykket sammen, og mange af de dræbte og sårede måtte skæres fri af vognene. Togulykken betød også, at trafikken på hovedvej 1 ved Odense nærmest gik i stå flere dage i træk, da nysgerrige valfartede til ulykkesstedet.
Foto: Polfoto
Ulykker ved Tolne og Lunderskov
Juni 1942 blev et holdende persontog i Tolne påkørt af et tog, hvis lokomotivfører havde overset et signal i stop. Ved ulykken blev 2 dræbt og 3 alvorligt såret - samme år blev et godstog påkørt af et andet godstog ved Lunderskov. 3 personer blev dræbt.
Foto: Ukendt
Ulykken ved Vigerslev
November 1919 blev et eksprestog påkørt bagfra af et andet eksprestog ved Vigerslev. Flere vogne væltede ned ad den 8 meter høje dæmning og blev knust. Som følge af ulykken døde 40 personer og 58 blev alvorligt såret. Med dette som målestok er ulykken ved Vigerslev den hidtil alvorligste jernbaneulykke i Danmark. Årsagen var en fejlbetjening af den manuelle linieblok.
Læs mere på jernbanen.dk
Ulykken ved Forlev
Januar 1916 afsporede og væltede ni vogne i et godstog ved Forlev station. De væltede vogne lå ind over nabosporet, hvor de blev påkørt af et modkørende godstog. Et jernrør var under kørslen gledet ned mellem vognene og havde forårsaget afsporingen
Læs mere på jernbanen.dk
Ulykken ved Bramming
Eksprestoget med englandsrejsende forulykkede ca. 1 km vest for Bramming station, pga. en solkurve.
Ulykken er en af Danmarks mest omtalte togulykker.
De 10 vogne blev trukket af 2 lokomotiver, en K-maskine og en A-maskine. Den bageste maskine afsporedes, mens den forreste sprængtes løs og fortsatte 200 m hen ad banen. Den bageste maskine væltede ned i banegrøften, og kun den allersidste af de 10 vogne blev stående på sporet. Ved afsporingen blev de 4 bageste vogne presset frem mod de 3 forreste, så de 3 mellemliggende trævogne blev splintret. Efter ulykken stod vogn nr.3 ved vogn nr. 7.
Toget havde 279 passagerer, hvoraf 15 blev dræbt og 54 såret. Blandt de dræbte var den kendte socialdemokratiske folketingsmand Peter Sabroe.
Læs mere på jernbanen.dk
Ulykken ved Gentofte
Juli 1897 overså lokomotivføreren på et eksprestog fra Helsingør et stopsignal foran Gentofte station og kørte med høj fart op i et holdende persontog. 40 blev dræbt og 39 hårdt såret.
Læs mere på TopTop
Ulykken ved Hansted
December 1876 forulykkede et snerydningstog ved Hansted mellem Horsens og Tvingstrup. Sneploven og det forreste lokomotiv påkører en snedrive der er så kraftig at det ikke lykkedes at forcere denne. Med stor kraft støder det andet lokomotiv ind i tenderen på det første og skyder over denne hvorved denne tender knuses sammen med en stor del af det første lokomotiv. Lokomotiverne er kilet ind i hinanden og samtlige 7 på lokomotiverne er dræbt. Ialt mistede 9 mennesker livet og 26 kvæstet.
Læs mere på TopTop